BRIAN´S  HJEMMESIDER



Rollespil er historier, hvor spillerne er hovedpaersomerne. Sammen med en spilleleder - som kender baggrundshistorien, spilleregelerne, de øvrige personer i historien o.s.v. - handler spillerne sig gennem historien / eventyret. Historiens udfald er uforudsigelig. Personligt har jeg spillet mange forskellige rollespil som Drager og Dæmoner, Dungeons & Dragons, Call Of Cthulhu, Star Wars, Vampire The Masquerade, og to af mine egne spil - 22nd Century and 22nd Century ACE. I mere end 10 år har jeg været spilleder i alle disse spil, så hvis du vil, så er her et par idéer og råd, som jeg håber du kan bruge til noget. Nederst på siden vil du finde nogle relevante og interessante links


Hvordan man gennemfører et godt spil

Tips til spillelederen

Hvordan man bliver en god spiller

Hvordan man laver et eventyr

At lave et helt nyt rollespil




Hvordan man gennemfører et godt spil!

 Det første en spilleleder må gøre for at køre et godt rollespil er både at kende reglerne og eventyret udenad. Og hvis ikke alle spillerne kender reglerne så sørg for at mindst én spiller kender dem. Det får således spillet til at forløbe nemmere uden alt for mange afbrydelser

  Det næste er at "udvise" spillere - som ikke viser nok interesse for spillet - fra resten af selskabet. Denne slags mennesker ødelægger hele spille for de øvrige spillere.

 Sørg for at der ikke involveres alkohol så længe spillet kører. Hvis spillerne bliver påvirket af alkohol undervejs, vil de ikke længere være i stand til at træffe realistiske beslutninger, og spillet er ødelagt.

 Skab den rette atmosfære. sluk for lyset og benyt stearinlys i stedet. Spil den rette baggrundsmusik (ingen musik med sang) og tilskynd spillerne at opføre sig og tale som deres spilleperson ville gøre.

 Prøv at skabe en atmosfære der passer til selve spillet/eventyret så godt som muligt. Beløn spillerne alt efter, hvor godt de spillede og handlede, lad dem blive i den tro, at de klarede eventyret på den bedst tænkelige måde - hvor hårdt det end var!




Tips til spillelederen!

  For at blive en fantastisk god spilleleder er øvelse den eneste vej. Jeg lærte det på den hårde måde. Ikke desto mindre vil det aldrig skade at tage imod nogle råd fra en erfaren spilleleder. Husk på - dette er KUN tips!

 Hvis du ønsker at lave dit eget eventyr eller endda dit eget spil så gør det endelig. Det vil i sandhed afspejle dine virkelige evner som spilleleder. For at se hvordan du gør - læs følgende:

 Husk på at din opgave ikke er at bekæmpe og dræbe spillerne for enhver pris. Hvis det er din taktik, vil dine dage som spilleleder snart være talte! Du skal selvfølgelig vise dem, at de ikke bare kan gøre som det passer dem, og overbevise dem om at et fejltrin kan være den visse død for deres spilleperson. Men spillerne skal også have en fornemmelse af, at deres handlinger i spillet har en indflydelse på eventyrets udfald, og den eneste lykkelige slutning vil være, når spillerne føler de har truffet alle de rigtige beslutninger hele vejen igennen (hvad-enten det er sandheden eller ej).

 Vær altid forberedt på det uforudsigelige. Du vil akldrig kunne lave et eventyr og så forvente at kende udfaldet. For det vil stensikkert ændre sig undervejs. Derfor må du være indstillet på at kunne ændre eventyrt på et sekund uden at ødelægge essensen af det hele. Dette kan være den virkelig drilske del af det at være spilleleder.

 Du er den der ALTID bør have fod på det hele for at holde spille kørende. Det er i orden med en spøg nu og da, men lad det ALDRG løbe løbsk. Sker det, er hele spillet ødelagt!

 Hvis det bliver en meget lang spilleaften så tag en kaffepause med noget kage til eller sådan noget (INGEN ALKOHOL)! Således får spillerne en tiltrængt pause til at tænke og diskutere deres handlinger. Prøv det - du vil se, det er det hele værd!




Hvordan man bliver en god spiller!

 Det er ikke kun spillelederen, der bærer ansvaret for et rigtigt godt spil. Spillerne har et lige så stort ansvar. Hvis spillerne ikke er i humør til et spil, bør de overhovedet ikke spille. De vil i sidste ende suge al det sjove ud af spillet for de andre og ødelægge spilledederens anstrengelser for at lave et godt spil.

 Når du laver din person, så sæt ikke forventninger for højt på forhånd. Hvis du kun ønsker et kæmpe muskelbundt og ender med en lille splejs, vil du helt sikkert blive skuffet. Prøv i stedet at forstille dig den person du har skabt, hvilke muligheder det giver og lær at elske den person. Alle personer har deres fordele.

 Prøv herefter at spille din person som den er skabt, måske endda tale anderledes når du taler for din person. Henvend dig til dine medspillere med de navne, der står på deres skemaer (navnene på deres spillepersoner). Således får spillet rigtig liv.

 Hvis man vil gå til ekstremerne, kan man lave live-action rollespil, spillerne kunne klæde sig ud som deres spillere, og spillelederen kunne klæde sig ud som Herren af Mysteriernes Rige. Det ville helt sikkert blive sjovt.

 Til sidst - førsøg ikke at prøve spillelederen af. Prøv ikke at se hvor langt du kan gå, før han/hun straffer dig - blot for at se hvordan han/hun reagerer på dine drillerier. Du ønsker helt sikkert ikke at gøre en SPILLELEDER gal i skralden!




Hvordan man laver et eventyr!

 Mine idéer til rollespilshistorier udspringer ofte fra et enkelt billede i mit indre. Et billede fra en drøm eller min fantasi, som jeg ikke aner, hvad jeg skal stille op med. Jeg kan ikke male det, jeg kan ikke vise det og jeg kan ikke få andre til at føle det samme for det, som jeg. Så hvad gør jeg? Jo, jeg laver skam et rollespil ud fra det. Og et eller andet sted i spillet er dette billede selve scenen. På denne måde kan jeg dele billdedet med andre.

 Dette er inspiration, det samme som skaber film, sange, bøger m.m. Det første man skal gøre for at skabe en historie, er at danne historiens skelet, selve essensen. Selvfølge kan du spille et spil baseret på kun et skelet, hvis du er god - jeg har endda også spillet rollespil uden en historie på forhånd. Jeg lod simpelthen spillerne skabe historien hen ad vejen. Men lad aldrig spillerne opdage, at du ikke har en historie udfærdiget. Vær hellere sikker på dine evner før du prøver dette.

 Nå, men nu har du skitsen eller skelettet af selve historien. Hvad så? Jeg prøver at forestille mig hvilke spillere, der skal spille selve spillet, hvilke personer de vil lave o.s.v. Med det i baghovedet begynder jeg så at skabe forskellige scener langs skelettet af historien - kødet på skelettet.  Omhyggeligt detaljerer jeg disse scener og beslutter hvorvidt de indeholder vigtige spor eller ej.

 så begynder jeg at lave vigtige personer, som spillerne vil møde på deres vej. Isæer ærke-fjenden! Men også hans hjælpere, samt spillernes venner. Dette er historiens hud.

 For at puste liv i det spil vi nu har skabt, prøver jeg at udtænke alternativer. Hvad nu hvis spillerne destruerer mit rumskib, beslutter sig for at dræbe dragen eller deres bedste spor? Hvad nu hvis de ikke fanger pointen? Hvad kan jeg så gøre for at redde spillet? Selvfølgelig vil spillerne i sidste ende handle på en måde du ikke forudså. Men vær forberedt på det værste alligevel. Du kan ikke redde din historie ved blot at sige til dine spillere, at de ikke kan gøre det ene eller det andet. Lad dem gøre det på deres måde, blot de tror på, at det, de gjorde i fælleskab, var det rette. Vær kvik...og hurtig til at improvisere....
 





At lave et helt nyt rollespil!

 Dette er ikke særlig nemt og kræver megen tid. Gør det ikke selv, men i fælleskab med dine venner.

For det første skal du have en helt ny idé. Det kunne være et helt nyt univers (en ny type rollespil) eller en opdatering af et regelsæt til et kendt univers.

 Start ikke med at lave regelsættet til spillet. Det bliver i sidste ende for komplext. Start med en detaljeret beskrivelse af universet (baggrund, religion, racer, politic, transport o.s.v.). Dette er i sandhed hårdt arbejde. Ikke desto mindre er det ganske interressant og arbejdet værd.

 Dernæst laves regelsættet, som således kan tilpasses dit univers. Det er slet ikke så nemt, som det først ser ud til. Vær opmærksom på IKKE at lave reglerne for indviklede, men lav dem simple omend meget beskrivende

 Inden du til sidst accepterer dette nye spil afprøv det med dine venner et par gange, for at være sikker på, at der ikke er huller i dine regler. Først da kan du sige, at du har skabt et nyt rollespil.

 Det tog mig halvandet års hårdt slid at færdiggøre mit andet spil -  22nd Century ACE. Det første 22nd spil udsprang mest fra et regelsæt. Det resulterede i en kaotisk og voldelig fremtid.
 
 


Dare Devil Denis

 

TILBAGE TIL HOVEDSIDEN!